Ofte stillede spørgsmål

Sådan kommer du dårligt træk i skorstenen til livs

Oplever du én af følgende ting:

  • Det er svært at tænde op i din brændeovn?
  • Den er langsom om at starte op?
  • Ruden soder til?
  • Der kommer røg ud af brændeovnen – Speciel under genfyring?
  • Det lugter fra brændeovnen af røg og sod?

I langt de fleste tilfælde er det fordi, at brændeovnen ikke får tilstrækkeligt med luft. En røgsuger hjælper med at skabe det undertryk, som skal til i skorstenen for at brændeovnen kan komme af med røgen.

Vi har nu fået et stort sortiment med markedets bedste og mest effektive røgsugere. Det gælder både manuelle og automatiske røgsugere, hvor du kan styre via fjernbetjening.

Løbesod og kondensproblemer i skorstenen?

Løbesod, eller kondens i skorstenen kan være ødelæggende og ildelugtende og det kan koste dyrt hvis man ikke stopper det i tide.
Kondens opstår når vanddampen i røgen, køles ned til under cirka 50 grader . Dette sker selvfølgelig på skorstenens koldeste steder, som er ved skorstenens top, og som regel i et koldt uisoleret loftrum.

Kondensen trækker ud i skorstenens fuger og mursten, og opløser den sod som sidder der, som så trækker med ud igennem skorstenens sider. Efter nogen tid kan man se brune og brun/sorte skjolder på skorstenens ydersider og på loftet ved etageadskillelsen.

Man kan selv kontrollere om der er kondens i skorstenen, ved at tage renselemmen af oppe på loftet og med en finger gnide på mursten og fuger indvendigt i skorstenen

Hovedreglen er: bliver fingeren våd og sort, og er der sod der virker fedtet er der kondens.
Der kan naturligvis også være andre årsager til en våd skorsten, regnvand, dårligt/utæt murværk i skorstenspiben. Ring til os, hvis du har spørgsmål på dette område.

For at forebygge kondens i skorstenen, kan man nedsænke et rustfrit stål rør, også kaldet en foring, inde i den gamle skorsten.

Det vigtigste er at kondensen ledes bort fra skorstenen.

Bekvemmelighed og regulering af luft?

Hvis man ønsker at starte sin ovn nemt og bekvemt, er top Down også en fordel. med et top Down tænder man blot bålet i toppen, med primær og sekundær spjældene helt åbne, og behøver ikke at foretage sig andet, før bålet er brændt ned til et glødelag efter 1-2 timer. Regulering af primærluften bruger ved optænding af ilden og for at få fart på ilden ved påfyldning af nyt brændsel.

Sekundær luften forvarmes og tilføres ilden direkte. skrues der for langt ned for sekundær luften kan der opstå sodning af glasset